Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

 

Konfirmandtræf i Domkirken

Torsdag den 2. februar var kirkens konfirmander til konfirmandtræf i Odense Domkirke. Årets tema var reformation i konfirmandhøjde. Sammen med hundredvis af andre konfirmander fra hele Fyn, gik kirkens konfirmander rundt i Odenses gader efter mørkets frembrud.  De mange konfirmander var inddelt i forskellige hold – vi fra Hans Tausens Kirke, var på det gule hold, hvilket man kunne se på de selvlysende armbånd, vi alle gik rundt med.

Vores første stop var bispeboligen i Klaregade, som var forvandlet til ”Skt. Gertruds Kloster”. Her blev vi mødt af munke, bad Fadervor på latin og hørte om helgener. Dette blev dog afbrudt af selveste Martin Luther, som kom og slog sine 95 teser op på bispeboligens døren og fortalte os, at vi alle har direkte adgang til Gud og derfor ikke behøver helgener eller andre mellem mænd.

Herefter skulle vi til Skt. Hans Kirke, hvor der var fokus på dåben. Udenfor kirken var der mulighed for at få malet ”tro, håb og kærlighed” på hånden, hvilket mange af konfirmanderne benyttede sig af. Efterfølgende var vi inde i kirken, hvor vi hørte om, at der også er elementer af den kristne tro, hvor luthersk og katolsk kristendom stadig går hånd i hånd med hinanden i en fælles tro på, at vejen til frelsen går gennem Jesus Kristus.

Herfra skulle vi hele vejen tilbage til Domkirken. I Domkirken var det måden at fejre gudstjeneste på, der blev diskuteret. Luther, som brød ind i den katolske messe vi var til, insisterede på en gudstjeneste, der er til at forstå, med en prædiken der udlægger bibelteksterne og nogle salmer alle kan synge.

Fra Domkirken skulle vi til Gråbrødre Klosterkirke, hvor vi alle havde fået 50 øre udlevet, som vi kunne bruge på, at købe et afladsbrev. Endnu engang kom Luther brasende ind og gjorde hér oprør med den katolske kirkes afladshandel. Til slut var der andagt i Domkirken ved biskop Tine Lindhardt, som på levende vis fortalte om Luther og dåben. Andagten sluttede med et band, som spillede to sange af Coldplay for os.  

Anita Bjertrup Hennild