Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

 

Studiekreds efteråret 2020

 

”Tekstlæsningerne ved højmessen - når du vil vide mere"

Hans Tausens Kirke genoptager i efteråret studiekredsen, der sætter fokus på de af højmessens tekstlæsninger, der ikke er evangelietekster. Tanken er at give deltagerne mulighed for i fællesskab at fordybe sig i nogle bibeltekster, som der ikke altid er fokus på i højmessen.

Indhold: Studiekredsen mødes en gang om måneden og læser fire tekstlæsninger for de kommende højmesser. Det besluttes hver gang, hvilke tekster, der læses til næste møde. Teksterne til første møde er dog fastlagt allerede nu. Deltagerne har på forhånd læst teksterne, som du finder her:

Tekster til den 9. september

Tekster til den 7. oktober

 

Teksterne ligger også under "Kalender" på forsiden af hjemmesiden.

 

Datoer i efteråret 2020:

Onsdage 9. september, 7. oktober og 11. november 2020.

Tidspunkt: Kl. 19.00-21.00

Mødeforløb: Kirkens præster har hidtil ledet studiekredsen, men pga. deres omfattende arbejde, som følge af Covid-19 situationen, afprøver vi ved efterårets studiekreds en model uden medvirken af præsterne. I deres sted præsenterer en af de tre udvalgte oplægsholdere fra Studiekredsudvalget de 4 aktuelle tekster enkeltvis ved oplæg af 5 minutters varighed. Derefter vil der være 15 minutters fælles samtale om teksten. Ca. halvvejs i mødet vil der være en kaffepause af 30 minutters varighed og mødet rundes til slut af med valg af tekster til næste møde.

Til det første møde er teksterne fra 2. tekstrække valgt på forhånd:

14. søndag efter Trinitatis: Salm. 39, 5-14 og 2. Tim. 2, 8-13

15. søndag efter Trinitatis: Luk. 10,38-42 og Ap G. 8, 26-39

16. søndag efter Trinitatis: Salm. 139, 1-12 og 1. Kor. 15, 21-28

(Teksterne findes også i Den Danske Salmebog - Alterbog)

 

Studiekredsudvalget/

Anna Knudsen, Christian Emil Szilas-Hansen og Steen B. Frantzen