Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 
torsdag24jan2019

Fortællingens Dag

torsdag24jan2019 kl. 19:00 - 22:00

Fortællingens Dag fejres over hele Danmark d.24. januar hvert år – også i 2019. Denne dag er det nemlig folkemindesamleren Evald Tang Kristensens fødselsdag. Han samlede fra slutningen af 1800-tallet og 50 år frem mundtlige fortællinger hos primært hos landbefolkningen i Vestjylland, skrev dem ned og gjorde dem tilgængelige, så vi i dag kan nyde godt af dette væld af skønne fortællinger fra gammel tid.

I Odense Fortællekreds gør vi så det omvendte – vi fortæller mundtligt fra blandt andet Evald Tangs skatkiste af nedskrevne fortællinger. Vi gør fortællingen tilgængelig for øret igen – I over 20 år har amatører og professionelle medlemmer fortalt historier for både store og små.

Vi markerer Fortællingens Dag to gange i 2019. Torsdag d.24.1. er det legender og religiøse fortællinger, der bliver formidlet. Det forgår om aftenen i Hans Tausens Kirke og er primært for voksne.

Lørdag d. 26.1. vil det være den lille pudsige dreng Vitello, som er hovedpersonen i fortællingerne. Og det er derfor mest henvendt til børn – men voksne kan bestemt også nyde det - og foregår i Borgernes Hus midt i Odense.

Der er mange historier, der gerne vil fortælles – ja, de er utallige og hele tiden dukker nye frem fra gemmerne.  Og i storbyen Odense er der plads og rum til, at historier kan fortælles og genfortælles for andre ører – det er det vi sørger for i Odense Fortællekreds på Fortællings Dag i 2019.  Gode historier kan åbne folks hjerte på samme måde, som musik kan det.

Blandt fortællerne er både amatører og professionelle, der med fortælling har et erhverv, der lige som skuespillerkunsten skal læres for at det når ud over rampen.

 

Elene Fleischer

Odense fortællekreds