Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

 

At være kirke midt i byudvikling

Brevduen skrives på skift af menighedsrådets medlemmer. Denne gang af Menighedsrådsformand, Karen Maigaard.

HVORDAN SKAL VI være kirke i 2018? Det spørgsmål stillede menighedsrådet sig selv i slutningen af 2017. Èt er, at vi fastholder højmessen som noget centralt, men hvad med alle de andre aktiviteter? Vi er forpligtet til fremme kirkens hele liv og vækst. Er det stadig o.k. med børnegudstjener med efterfølgende spaghetti og kødsovs, onsdagscafé, filmaftener, Rundt om Hans Tausen, musikgudstjenester, læsninger og liturgiske gudstjenester, fastelavn og gudstjenester i samarbejde med spejderne og i præstens have? Er det o.k. med spirekor og juniorkonfirmander, sommerbørn og sogneudflugt? Fejrer vi højtiderne, som vi skal?

SIDSTE ÅR TOG VI initiativ til en besøgstjeneste og historiefortælling, men der ramte vi ikke skiven. Ingen meldte sig, måske er der ikke behov for det i vores sogn? Vi ville ikke blive ved med at gætte, og derfor har vi fået udarbejdet en såkaldt sogneprofil. Den er helt up to date her i 2018. Det er Kirkefondet, der laver disse profiler, og de bygger på sognedemografiske talsæt fra Danmarks Statistik. Den giver os et billede af befolkningsudviklingen siden år 2000.

VI BLEV FORBAVSEDE! Der er slet ikke så mange gamle i vores sogn, som vi troede – til gengæld er antallet af midaldrende (50-64 år) steget markant. Der er mange flere unge, end vi troede, men det passer meget godt til et bysogn, hvis vi sammenligner med andre sogne i landet. Men på andre områder adskiller husstandsfordelingen i vores sogn sig en del fra landstallene. Hos os udgør enlige uden børn i alt 57 procent mod 48 procent på landsplan. Til gengæld udgør børnefamilierne kun i alt 19 procent mod 26 procent på landsplan.

OVERRASKENDE FOR de fleste er nok også, at gruppen af indvandrere og efterkommere udgør 11,2 procent mod landsgennemsnittet på 9,9 procent. I år 2000 udgjorde den gruppe hos os kun 4,5 procent.

VI HAR NU indblik i, hvilken uddannelsesmæssig baggrund, beboerne har, hvor de arbejder, og om de pendler ind eller ud af vores sogn. Vi har overblik over arbejdspladser i sognet – og også hvor mange, der er medlem af folkekirken. 77,1 procent af os er medlem mod 84,4 procent i 2000. I tal betyder det, at vi i år skal betjene 303 flere medlemmer. Tallene ligner meget landsgennemsnittet med i alt 75,9 procent medlemmer mod 86,5 procent i år 2000.

DET ER SÅ spændende at dykke ned i alle tallene. Det gjorde menighedsrådet og ansatte den 20. januar. Vi fulgte op på et fyraftensmøde den 22. marts – og er godt i gang med at sætte nye initiativer i værk. Det vil jeg fortælle mere om i de kommende numre af Kuréren.

P.S. Grundejerforeningen har også fået stillet sogneprofilen til rådighed – og nu kan den læses her.