Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

 

Glade børnestemmer kan man ikke få for meget af

Lidt om kirkens korskole, spirekor- og børnekorsarbejde.

I spirekoret går det godt. Faktisk går det rigtig godt!

Kirkens børnekorsarbejde omfatter nu korskole i 0.klasse, spirekor i 1.-2.klasse og efter sommerferien lægger vi an til et børnekor for børn i 3. klasse og opefter. Vi håber selvfølgelig, at alle de dygtige spirebørn der nu går i 2. klasse, vil rykke op på fortsætterholdet i børnekoret. Kirken samarbejder med Åløkkeskolen om disse tilbud og alle børn, der har lyst til at synge, kan tilmelde sig.

For 0.klasse er der tale om et korskoletilbud, hvor der synges enkle sange, danses, leges og arbejdes med solfa og rytmelæsning og – træning. Alle børn bliver fulgt til kirken af skolens sfo-personale kl. 13.00 og hentet igen kl. 14.00. Spirekoret som er for 1. – 2. klasse, øver fortsat i kirken efter skoletid kl. 14.15 -15.15. De bliver også fulgt til kirken af skolens sfo-personale og hentet igen.

Information om tidspunkt for kirkens børnekor, vil fremgå af kirkens hjemmesiden inden sommerferien.

Korskolen og spirekoret synger sammen ved spaghettigudstjenester året rundt, som ligger torsdage kl. 17.00. Korene har for nylig også medvirket ved den tilbagevendende store koncert Rundt om Hans Tausens Kirke, som ligger i april måned, hvor lokalmiljøet og andre der har tilknytning til kirken, kan komme og bidrage med en sang eller et musikstykke. Spirekoret brillerede med energi og glæde i deres sange, og modtog en stor klapsalve af en fyldt kirkesal for deres formåen og udstråling.

Korsæsonen afsluttes før sommerferien ved højmessen søndag d. 3. juni kl. 10.30.

 

Ditte Hassing, korleder og kirke- og kulturmedarbejder.