Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Månedens salme - maj

For nyligt udkom salmebogstillægget ”100 salmer” med ny skrevne salmer. I Hans Tausen introducere vi hver måned en af dem ved gudstjenesten. I denne måned: "Denne morgens mulighed"

Gå gennem byens lange lige gader med tekst af Holger Lissner og melodi Erik Sommer.

Hør melodien her 

Gå gennem byens lange lige gader,
du sommerlyse Helligånd,
stryg ømt hen over slidte, grå facader,
og rør de trætte smilebånd,
så troen gror,
og håbet bor,
hvor dørene bliver åbnet for de andre. 

Smut ind i vore smalle trappegange,
septembermilde kærlighed,
og syng om Gud for dem, der sidder bange,
og dem ,hvis mod blev slået ned,
så triste ler,
og blinde ser,
at livet stadigvæk er værd at leve. 

Blæs ny luft gennem kirker og kontorer,
du vinterklare sandheds ånd,
træng ind i magtens kolde korridorer,
og tænd os med Guds egen hånd,
så vores by
med lys på ny
kan smykke sig i glæde til Hans komme. 

Kom til os, hvor vi frygter for hinanden,
du forårskåde skabermagt,
forkynd, at Jesus Kristus er opstanden
og venter os, som han har sagt,
så vi går ud
i tro på Gud
og lever uden frygt i nådens sommer.

Del dette: