Mindekomsammen i kirken
Mindekomsammen i kirken
I er velkomne til at holde mindekomsammen i kirkens lokaler i forbindelse med begravelse/bisættelse fredage og lørdage (med mindre at lokalerne er optagede, hvilket undtagelsesvist kan ske).
Kirkens mødelokale rummer max. 30 personer og kan lejes for 600 kroner for to timer.
Kirkens menighedssal rummer max. 80 personer og kan lejes for 1000 kroner for to timer.
Forud for sammenkomsten klargør kirketjeneren serveringsvogne med service, kaffe og te, som man som lejer selv sætter på bordene. Man sørger også selv for at købe/medbringe blomster, servietter, kage, smørrebrød og lignende.
Efter arrangementet sætter lejeren det brugte service på serveringsvognene og kører dem ud i køkkenet. Kirketjeneren tager sig herefter af opvask og rengøring.
Skriv eller ring til kirkekontoret, hvis du gerne vil leje lokale i forbindelse med bisættelse eller begravelse fra Hans Tausens Kirke. Mail: hanstausens.sogn@km.dk, telefon: 66 12 87 04.
Betaling sker via MobilePay til nummer 25337